Usædvanlige sportsgrene, og hvor du kan se dem

16 august 2019 Emilie Jacobsen
Usædvanlige sportsgrene, og hvor du kan se dem

Selvom du ikke interesserer dig så meget for sport, når du er herhjemme, vil det alligevel være en spændende oplevelse for dig at se sport, når du er på rejse. Der kan du nemlig opleve en lang række andre former for sportsgrene, hvilket er med til at fortælle meget om kulturen.

Har du ikke lyst til at tage til en fodboldkamp eller ind og se basket eller ishockey, kan du i stedet tage til nogle af de mere anderledes former for sport, der findes. Lonely Planet har netop udgivet en artikel om 7 udsædvanlige sportsgrene, som du kan opleve rundt om i verden. Du kan finde artiklen her. Måske får du endda selv lyst til at prøve kræfter med nogle af dem, når du har set dem i virkeligheden. 

De 10 sportsgrene er: 

1. Plæneklipperræs i England – Deltagerne bygger deres plæneklippere om, så de kan sidde på dem under løbet. 

2. Fåreklipning i New Zealand – Går kort og godt ud på, hvem der hurtigst kan klippe et får. 

3. Koneløft i Finland – Sporten skulle have sit udgangspunkt i en bande røvere, der stjal kvinder og løb med dem på nakken. Nu er det mænd og deres koner, der deltager, og mændene skal blandt andet forcere en vandgrav med konen på nakken. 

4. Lucha Libre i Mexico – Lucha Libre er en form for freestyle wrestling. Deltagerne har flotte masker på, og ofte bliver taberen tvunget til at tage sin maske af og dermed vise sit ansigt frem. 

5. Kabaddi i Indien – er en mere avanceret form for fangeleg, hvor der ikke rigtig er nogen regler. 

6. Call of Duty Championship i USA – Vinderen får helt op til 2 millioner dollars for at være den, der klarer sig bedst, og tilskuerne betaler op til 50 dollars for at se en anden sidde og spille computer. 

7. Skakboksning kan opleves i hele verden, blandt andet i London og Tyrkiet – deltagerne spiller først seks runders skak, inden de bokser mod hinanden fem runder. 

 

Flere Nyheder